Forsyningsselskab henter ny direktør i Energinet

KORT NYT21. JUN 2019 12.21

SØNDERBORG: Den tidligere direktør for strategi og kommunikation ved Energinet, Hans Erik Kristoffersen, kan 1. september sætte sig i direktørstolen hos Sønderborg Forsyning. Han kommer med solid erfaring fra både store anlægsopgaver og omfattende driftsaktiviteter samt et stærkt netværk i forsyningssektoren, oplyser Sønderborg Forsyning.

Efter et fejlslagent udbud om affaldsindsamling valgte forsyningsselskabet i marts at fyre daværende direktør Lars Riemann.

Det var et enigt ansættelsesudvalg med konstitueret direktør for Sønderborg Forsyning, Kjeld Kückelhahn, i spidsen, der valgte af indstille den 53-årige Hans Erik Kristoffersen til ansættelse. Kjeld Kückelhahn har været konstitueret direktør for Sønderborg Forsyning siden direktørfyringen i marts.

MG

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt