dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Holbæk undersøger skybrudskonsekvenser for plastforurening

Klager frygter forurening fra kunststofbaner, kommunen mener at have overholdt regler, men vil nu besøge vandløb ved næste skybrud.

HOLBÆK: Sportsfolk kan glæde sig over, at Holbæk Sportsby åbnede i går, så spøger sagen om mulig forurening af vandløb. Det skriver DR Sjælland.

En nabo til sportsbyen frygter at Kalve Å vil blive forurenet med stoffer fra den mikroplast, som kan skylles ud i vandløbet, hvis der er skybrud. Og sådan et har der netop været i sidste uge.

Hun har nu klaget til Miljø og Fødevareklagenævnet over Sportsbyens håndtering af overfladevand, og det har Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening, DN, også:

- Der er en række ret problematiske indholdsstoffer i kunstbaner som følge af det granulat, man bruger, som meget ofte er noget, der er baseret på gamle bildæk. Så ender de i sidste ende som mikroplast. Det skal vi helst ikke have mere af ude i naturen end højst nødvendigt, siger rådgiver for vandmiljø i DN Henning Mørk Jørgensen til DR Sjælland.

Føler sig ikke tryg
Holbæk Kommune mener, de har overholdt alle regler på området, men vil nu gennemgå sagen igen i forbindelse med klagerne. Karen Thestrup Clausen (EL) er næstformand i Udvalget for Klima og Miljø og føler sig ikke tryg ved, at naturen ikke vil blive forurenet:

- Jeg kan ikke se anden mulighed, end at når der bliver varslet skybrud, så må der være nogen både fra forvaltningen og gerne andre miljøforeninger, der tager derud. Det må være noget, de kan se med det blotte øje, hvor vandet løber, siger hun til DR Sjælland.

Afdelingsleder for Virksomhed og Miljø Morten Marcher mener ikke, der er grund til bekymring, men vil nu gennemgå sagen endnu engang:

- I forhold til at lave undersøgelser i Sportsbyen eller tage ud og få syn for sagen næste gang, der kommer meget regn, det er oplagt en rigtig god idé, så det skal vi gøre.

MG

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/holbaek-undersger-skybrudskonsekvenser-for-plastforurening

GDPR