En undersøgelse foretaget af Psykiatrifonden og SIND viser, at kontakt med jobcentret faktisk forværrer livskvaliteten og det psykiske helbred blandt sygemeldte. 68 pct. svarer, at 'kontakt med jobcentret i høj eller nogen grad belaster livskvaliteten' - nogenlunde jævnt fordelt på regioner med 74 pct. i Hovedstaden som top og 65 pct. i Midtjylland.
Undersøgelsen peger på en række årsager til, at jobcentrene forværrer livskvaliteten. Eksempelvis svarer 70 pct., at de oplever fysisk eller psykisk ubehag ved møder på jobcentret eller telefoniske møder, og at de oplever søvnbesvær og angst op til møderne.
Jo længere de syge har været i kontakt med beskæftigelsessystemet som syg, jo større er sandsynligheden for, at livskvaliteten bliver påvirket negativt. Respondenterne svarer fx, at de oplever stor uforudsigelighed omkring sagsbehandlingsforløbet, og halvdelen svarer, at jobcentret ser bort fra udtalelser fra læger eller psykologer.
Stor tilfredshed med sagsbehandleren
Halvdelen af respondenterne svarer, at de oplever, at sagsbehandleren er fagligt kompetent og godt inde love og paragraffer på området, og at de er en god støtte.
Derfor konkluderer undersøgelsen også, at belastningen fra jobcentrene skyldes den lovgivningsbestemte struktur på området mere end medarbejdernes kompetencer.
Cirka 1.400 medlemmer af 3F, FOA og Dansk Magisterforening har deltaget via spørgeskemaundersøgelse.
ibs
Se hele rapporten her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.