En ny undersøgelse viser, at Danmark er i top fem over lande, der mærker den største effekt af klimaforandringer i Europa. Sammen med Litauen, Finland, Estland og Letland oplever Danmark den største samlede ændring i temperaturer, vandstand i havet og nedbør siden 1960.
GreenMatch.dk, der formidler salg af grønne energiløsninger i Danmark, har lavet en omfattende undersøgelse af klimaforandringernes effekt på europæiske lande. Her er Danmark blandt de mest påvirkede lande. Danmark, Norge og Island har oplevet en stor stigning i mængden af nedbør, selvom det i Europa samlet set regner mindre og mindre.
Danmark er også landet, der har oplevet den næststørste stigning i gennemsnitstemperaturen lige efter Frankrig, hvor der er blevet 1,65 grader varmere siden 1960. I Irland er vandstanden i havet steget mest i Europa - hele 23 cm siden 1970.
Ekstremt dansk klima i 2019
Tidligere på året oplevede Danmark den varmeste februardag der nogensinde er målt på 15,8 grader. Også i Storbritannien blev varmerekorden for februar slået, da London målte 21,2 grader.
Ifølge DMI’s seneste rapport er tørkeindekset i Danmark allerede på godt ni, hvilket er det næsthøjeste niveau. Under sidste års tørke, der er blevet kaldt den værste tørke i over 100 år, ramte vi først samme niveau i juni. Den nuværende situation betyder, at danske landmænd allerede er begyndt at kunstvande afgrøderne.
Set over de sidste 70 år har Europa oplevet en markant stigning i klimarelaterede naturkatastrofer og ekstreme vejrfænomener. I perioden 1960-1989 er der registreret 185 af disse vejrbegivenheder i Europa. Fra 1990 og frem til i dag er tallet 908 - en stigning på mere end 390 pct. Forskning forudsiger, at tendensen vil fortsætte i fremtiden, og vi vil opleve både ekstreme temperaturer, tørkeperioder, oversvømmelser og storme med en større hyppighed og intensitet end tidligere.
MG
Læs hele undersøgelsen her.
Sådan er undersøgelsen lavet
- Undersøgelsen er lavet med forbehold for den usikkerhed, der naturligt ligger i at vurdere konsekvenserne af klimaforandringer.
- De udvalgte parametre er anbefalet af World Meteorological Organization (WMO), som indikatorer til at vurdere klimaforandringernes effekt.
- Undersøgelsen bygger på omfattende information og data fra internationale og danske organisationer og databaser. Heriblandt World Meteorological Organization (WMO), European Environment Agency (EEA), Emergency Event Database (EMDAT), World Weather Attribution (WWA), European Academies Science Advisory Council (EASAC), Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.