LÆSØ: Byrådet i Læsø Kommune har besluttet at indføre fri jagt på en række kommunale arealer. Beslutningen sidestiller ifølge kommunen jagt med andre aktiviteter som ridning, løb, mountainbike osv.
Beslutningen er truffet med henblik på enejagt og ikke selskaber, og jagten skal ske 150 meter fra bebyggelse og gælder kun læsøboere med gyldigt jagttegn. Aftalen løber som udgangspunkt i ti år, og kommunen kan opsige aftalen for enkelte matrikler, hvis fx forpagtningsaftaler ændres, eller jorden sælges.
Det fremgår også af reglerne, at jagten ikke må hindre anden brug af de kommunale arealer, og at jægeren som ved normal kutyme på offentlige arealer skal aflade og koble hunde. De arealer, der er indtil videre er omfattet af ordningen, er i alt seks matrikler: et område i Sydvesten, et område på Plantagevej, to områder på Rønnerne og to områder ved Danzigmann og Bløden Hale. I forvejen gælder en tilsvarende ordning for Nordre Rønner.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.