Udflyttet tilsyn har vokseværk

KORT NYT5. MAR 2019 7.18

HALSNÆS: For knap 13 måneder siden blev der skålet i champagne på borgmesterkontoret i Halsnæs, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) flankeret af innovationsminister Sophie Løhde (V) gjorde det klart, at Frederiksværk ville blive tilgodeset i regeringens anden udflytning af statslige arbejdspladser. Forventningen var dengang, at cirka 70 job ville blive udflyttet, men det endelige tal viser sig at være langt større. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Der tegner sig et billede af, at det bliver en større butik, som flytter. Vi bliver en del flere, end det var tænkt i første omgang, og som det ser ud lige nu, så er det knap 100 mennesker, der rykker ind. Og det tal kan godt stige yderligere, siger Carsten Smidt, direktør i Forsyningstilsynet, til Frederiksborg Amts Avis.

Det skyldes, at Forsyningstilsynets står til at skulle løfte flere opgaver, og det betyder ifølge direktøren flere ressourcer og flere medarbejdere. Forsyningstilsynet skal flytte ind i det gamle sygehus i Frederiksværk og har netop fået besked om, at de kan overtage bygninger fra december i år.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt