KL skyder projekt om Virtual Reality i undervisningen igang
Foto: Mogens Flindt, Ritzau Scanpix

KL skyder projekt om Virtual Reality i undervisningen igang

Et forskningsprojekt skal undersøge, om lærere kan øge elevers interesse for naturfag i folkeskolen, hvis de bruger Virtual Reality i undervisningen.
21. FEB 2019 14.15

KL og en række skoler i seks kommuner skal gennem et forskningsprojekt undersøge, hvordan virtual reality kan bruges til at understøtte naturvidenskabelig undervisning og om det kan skabe mere interesse hos eleverne for naturfagene.

Projektet er finansieret af den fælles kommunale digitale handleplan, og KL har valgt at undersøge potentialer og faldgruber ved at anvende virtual reality i undervisningen på landets folkeskoler i naturfag. Forløbene i projektet vil komme til at handle om klimaforandringer.

Forskning viser allerede, at virtual reality kan øge interessen og dermed skabe motivation og læring hos eleverne, og derfor er det oplagt at teste, om det også kan styrke interessen for naturfag.

I projektet skal lærere på de pågældende skoler inddrages og være med til at udvikle undervisningsforløbene, gennemførelsen og den efterfølgende evaluering.

 

Projektet løber fra 2019-2020 og er et samarbejde mellem Virtual Learning Lab på Københavns Universitet, Epinion Uddannelse, KL, TekX i Rødovre Kommune og fem kommuner. Læs mere om det her

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt