Selvbefrugtende og invasiv krebs nu i Danmark

KORT NYT15. FEB 2019 12.28

Marmorkrebsen, som er på EU's liste over invasive arter, har fundet vej til Danmarks natur, skriver Miljøstyrelsen. Indtil nu har den holdt sig syd for grænsen til Danmark. Men i slutningen af januar fandt en borger en marmorkrebs i Karup Å i Skive, skriver styrelsen. Marmorkrebsen kan nemlig fortrænge den i Danmark hjemmehørende flodkrebs, forklarer biolog i Miljøstyrelsen Hans Erik Svart.

Marmorkrebs i Europa er som udgangspunkt hunner. De har den lille særhed, at de har jomfrufødsel. Det vil sige, at de - uden at der en han til stede - kan producere en masse æg, som kan blive til en masse nye marmorkrebs. Derudover kan marmorkrebsen bære krebsepest, hvilket kan gå hårdt ud over flodkrebsen. De amerikanske krebs, som marmorkrebsen hører til, kan godt have krebsepest uden at dø. Men europæiske flodkrebs dør i løbet af få dage, hvis bare de er i nærheden af en inficeret krebs.

Krebsen er populær i hobbyakvarier på grund af sit blågrønne mønster. Det er imidlertid vigtigt, at den bliver i akvariet og ikke sættes ud, understreger biologen.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt