Institutionsanbragt: Retarderet ville hente børn i børnehaver

KORT NYT25. JAN 2019 14.34

AARHUS: Pædagoger i børnehaver i Brabrand i Aarhus kommune har fire gange forhindret en 20-årig mand i at hente tilfældige børn ud af institutionerne. Manden er ifølge en mentalundersøgelse 'mentalt retarderet i høj grad' og nu dømt til institutionsanbringelse på ubestemt tid.

Dommen gælder dels forsøgene på bortførelse af børnene, dels flere tilfælde af vold mod medarbejdere på forskellige opholdssteder, han har været tilknyttet. Han har slået en i hovedet, kastet stole efter en anden og hældt afkalkningsmiddel i en kop kaffe, som han gav til en medarbejder.

Dommen omfatter desuden to tilfælde af blufærdighedskrænkelse over for to piger. Han vil efter dommen blive overført til en sikret afdeling.

mk

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt