TØNDER: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering hjælper nu Tønder Kommune med at få fleksjobbere og ledige tættere på arbejdsmarkedet. Det sker med puljemidler på godt 1,2 mio. kr. til to projekter på arbejdsmarkedsområdet, oplyser kommunen.
Størstedelen af beløbet skal gå til et projekt, som skal give personer i fleksjob med ti eller færre ugentlige timer flere timer på arbejdspladsen. Det skal blandt andet ske med ansættelsen af en jobformidler, som skal hjælpe med at udvikle borgerens arbejdsevne og ressourcer for på den måde at skabe større tilknytning til arbejdspladsen.
Resten af beløbet skal bruges på at forstærke og udvikle ledige og ufaglærte lediges kompetencer ved blandt andet at udnytte den aktuelle højkonjunktur og efterspørgslen på arbejdskraft. Her skal uddannelsesambassadører sætte fokus på mulighederne for efteruddannelse og opkvalificering af ledige på de områder, hvor arbejdskraften er særligt efterspurgt.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.