Dragør skal have ny kommunaldirektør

KORT NYT21. JAN 2019 14.20

DRAGØR: Når den nuværende kommunaldirektør i Dragør, Kenneth Kristensens, åremålskontrakt udløber ved årsskiftet, skal kommunen have fundet hans afløser. Direktøren har nemlig oplyst, at han ikke ønsker at forlænge sin kontrakt. 

Han er ved at have løst sin opgave og har lyst til en ny opgave i en ny kontekst, lyder Kenneth Kristensens begrundelse, og borgmester Eik Dahl Bidstrup (V) er glad for, at direktøren spiller med åbne kort, så der bliver den fornødne tid til at finde den rigtige afløser. 

Kenneth Kristensen har været kommunaldirektør siden 1. januar 2015 og varetager sine opgaver på uændret vis resten af året. Økonomiudvalget vil i løbet af sensommeren planlægge en proces for rekrutteringen af en ny kommunaldirektør.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt