dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Norsk politi efterforsker Oslo-skyderi som terror

25. JUN 2022 8.36
To personer blev dræbt og 19 andre såret i skyderi i Oslos centrum natten til lørdag. En mand er anholdt.

Den norske hovedstad, Oslo, blev natten til lørdag ramt af et voldsomt skyderi i byens centrum. Og episoden efterforskes som terror.

Det oplyser politiet i Norge lørdag morgen ifølge flere norske medier, heriblandt NRK, den danske pendant til DR, og avisen VG.

To personer mistede livet i skyderiet, der fandt sted i indre by nær natklubber. Herudover blev yderligere 19 personer såret.

Politiet i Oslo holder pressemøde om skyderiet klokken 09.00. Her ventes der at komme yderligere information om situationen og efterforskningen.

/ritzau/