dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Virtuelle coronaerfaringer sparer 4 mio. kr. årligt i enigt Kalundborg-budget

Færre fysiske møder, demografien løftes med 39 mio. kr. årligt.
20. SEP 2022 9.39

KALUNDBORG: En enig kommunalbestyrelse står bag årets budgetaftale, som pånær 47.000 kr. bruger sin serviceramme helt til kanten. På trods af det, og selvom rammen er løftet med 11 mio. kr., har det været nødvendigt at finde besparelser på 18 mio kr. i 2023 og lignende beløb i overslagsårene.

Der er dog i vidt omfang tale om relativt skånsomme besparelser. 8 mio. kr.  hentes i budgetåret og alle overslagsårene ved en teknisk manøvre, hvor man ruller lidt tilbage på pris- og lønfremskrivninger på nogle af budgetområderne, og erfaringerne fra coronatiden udmøntes i en besparelse på 4 mio. kr. årligt ved at holde flere virtuelle møder frem for fysiske møder. Der foretages tillige en administrativ regulering af vejafvandingsbidrag, der giver 3 mio. kr. i 2033 og 2 mio. kr. årligt i hvert af overslagsårene.

Derudover reduceres udgifterne til administrationen med 3 mio. kr. årligt, og på det kuriøse område regner man med at spare 1 mio. kr. i 2023 på ikke at holde folketingsvalg. Den udgift venter man i stedet skal afholdes i år.

På plussiden summer det altsammen op et løft på demografien på 39 mio. kr. årligt i budgetåret 2023 og hvert af overslagsårene, fordelt på 23 mio. kr. til det specialiserede voksenområde, 13 mio. kr. til ældre- og sundhedsområdet og 3 mio. kr. til inklusionscentre og specialskoler. Dertil kommer diverse mindre justeringer.

Partierne bag budgetaftalen er Venstre, Socialdemokratiet, Nye Borgerlige, SF, Dansk Folkeparti, Kalundborg-Listen, De Konservative, Enhedslisten og De Radikale. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt på kommunalbestyrelsesmøde 5. oktober.

 

Se budgetaftalen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/virtuelle-coronaerfaringer-sparer-4-mio-kr-aarligt-i-enigt-kalundborg-budget

GDPR