dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Tórshavn og Esbjerg i samarbejde

Byerne har fælles interesser, f. eks. angående energi, turisme, forskning og uddannelse

ESBJERG: Borgmestrene i Tórshavn og Esbjerg, Heðin Mortensen og Johnny Søtrup (V), underskrev i går aftes en hensigtserklæring som danner grund for et fast samarbejde mellem den færøske hovedstad og den danske oliehovedstad, oplyser kommunen.

Der har i en periode været forbindelse mellem de to kommuner, og nu har borgmestrene besluttet at skrive under, og et formelt samarbejde skal nu arrangeres. Samarbejdsaftalen skal medvirke til at gennemføre økonomisk vækst, erhvervsudvikling og kultursamarbejde i begge byer.

- Det er en aftale som begge kommuner står til at få udbytte af. Hver især har vi nogle styrkepunkter, som er interessante for den anden part at få del i. Vi glæder os meget over samarbejdet og ikke mindst potentialet i det, siger Johnny Søtrup.

Byerne har fælles interesser, f. eks. angående energi, turisme, forskning og uddannelse, udover samarbejde på strategiområder. Esbjerg er Danmarks energihovedstad med specialviden indenfor olie- og offshoreindustri. Esbjerg har løsninger og systemer på forskellige områder, som Tórshavn Kommune kan få gavn af at tilegne sig.

Borgmester Johnny Søtrup er sammen med Teknik & Forsyningsudvalget og embedsfolk fra Esbjerg på arbejdsbesøg i Tórshavn Kommune i øjeblikket. De var i går på besøg i Kollafjørður, Kaldbak og i naturreservatet på øen Koltur. De besøgende har blandt andet interesse for byplanlægning i og udenfor byen, og hvordan naturen får sin plads i moderne planlægning.

 

ka

Foto: http://www.flickr.com/photos/arne-list/with/3009599765/ 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/trshavn-og-esbjerg-i-samarbejde

GDPR