Total suspenderer alle stormøder

Total indfører nye retningslinjer, hvilket betyder at alle stormøder er aflyst, men at flyvningerne til og fra platforme i den danske Nordsø foregår som normalt.
11. MAR 2020 16.36

Total har onsdag indført nye retningslinjer efter corona-situationen, oplyser Total.

Således er der ingen adgang for besøgende eller medarbejdere på en Total DK-facilitet, hvis man har været i et høj-risiko område så som Italien eller Kina. Medarbejdere, der har været i disse områder, skal efterfølgende i 14-dages selvkarantæne, mens der er indført generelle restriktioner af rejseaktivitet, og alle stormøder med mere end 50 personer til stede aflyses. 

- Hos Total har vi mobiliseret et internt Business Continuity Team for nøje at overvåge situationen og eventuel indvirkning på vores personale og aktiviteter i Danmark. Vores prioritet er at sikre vores medarbejderes sikkerhed og sundhed og en sikker og ansvarlig fortsættelse af vores forretning, oplyser Rikke Lerche,
Head of Communications & CSR. 

Total oplyser, at der er ingen bekræftede corona-tilfælde blandt sine ansatte.

- Vi er i regelmæssig kontakt med hele forsyningskæden for at sikre, at vores operationer fortsætter sikkert. Flyvningerne til og fra vores platforme i den danske Nordsø foregår ligeledes som normalt, oplyser Total. 

Tidligere onsdag kom det frem at an Equinor-ansat på en boreplatform ved Martin Linge-feltet var blevet testet postitiv for corona. 

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt