The Guardian stopper salg af annoncer til olie og gas selskaber
Foto: Wikimedia Commons

The Guardian stopper salg af annoncer til olie og gas selskaber

Britiske The Guardian er den første større internationale nyhedsorganisation, som nu ikke vil sælge annoncer fra olie og gas selskaber i et forsøg på at mindske sit CO2-aftryk.
3. FEB 2020 10.31

Ved udgangen af januar offentliggjorde britiske The Guardian, at de fremover ikke længere vil sælge annoncer til olie og gas selskaber. Dermed er The Guardian, ifølge dem selv, verdens første større internationale nyhedsorganisation, som afskaffer annocer fra olie og gas selskaber. 

Stoppet vil blive effektueret med det samme. 

Beslutningen er taget i et forsøg på at mindske nyhedsorganisationens eget CO2-aftryk, konfrontere greenwashing og øge sit fokus på klimakrisen, skriver The Guardian selv om deres beslutning. Som flere andre virksomheder, har The Guardian for nyligt opsat mål for at blive CO2-neutral i 2030.

- Det er noget, som har lagt os på sinde længe. Vi har altid følt, at det vil være i forlængelse af vores redaktionelle linje, men vi har været tøvende på grund af kommerciele årsager, fortæller Anna Bateson, midlertidig cheif executive officer hos Guardian Media Group, der er The Guardians moderselskab. 

Belsutningen kommer desuden på baggrund af spørgsmål fra læsere, ligesom at Greenpeace har haft en underskriftindsamling i gang for at medier verden over skal stoppe med at sælge annoncer til olie og gas industrien. I skrivende stud har indsamlingen mere end 125.000 underskrifter.

Læs mere om The Guardians overvejelser her

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev