Swire Blue Ocean scorer Seagreen-kontrakt
Swire Blue Ocean er blevet valgt af MHI Vestas til at stå for transport og installation af vindmøllerne til det store Seagreen-projekt i Skotland.

Swire Blue Ocean scorer Seagreen-kontrakt

Swire Blue Ocean skal stå for transport og installation af 114 MHI Vestas-vindmøller til den kommende Seagreen 1.
27. JUL 2020 15.40

MHI Vestas har valgt Swire Blue Ocean til at transportere og installere vindmøllerne til det kommende Seagreen-anlæg ud for Skotland.

Swire Blue Ocean skal dermed transportere og installere 114 af MHI Vetsas' V164-10 MW vindmøller, der skal stå godt 27 kilometer ud for den skotske vestkyst.

Når vindmøllerne er installeres og sat i drift, vil vindmølleparken være den største af sin slags i Skotland og vil kunne producere strøm til godt en mio. skotske hjem.

Det er Total og SSE Renewables, der er ejere og udviklere af Seagreen 1 offshore wind farm, der kommer til at have en kapacitet på 1,140 MW. 

Tilbage i juni købte Total sig ind i Seagreen 1 ved at købe 51 pct. af aktierne for godt 580 mio. kr. foruden en aftale for earn-outs for op mod yderligere 500 mio. kr. 

Swire Blue Ocean forventer at begynde installationen af vindmøllerne i anden halvdel af 2021. 

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt