Svært at slippe rollen som kaptajn

HORSENS: Sygeplejersker - og i særdeleshed de erfarne af slagsen - er vant til at bestemme, når de kommer ud til borgerne. Men det har et udviklingsprojekt i Horsens Kommune gjort godt og grundigt op med.

I stedet for at komme ind ad døren med svarene på rede hånd, skal sygeplejersken nu først og fremmest give sig tid til at høre borgeren fortælle om sit liv. På den baggrund skal de to parter sammen finde den bedste løsning.

- Hvad der er godt for mig, er ikke nødvendigvis godt for borgeren. Og en sygdom som for eksempel diabetes eller KOL kan sagtens opfattes vidt forskelligt af mennesker, alt afhængig af den tilgang de har til den. Det er sådan, vi overordnet skal tænke, fortæller Bodil Smalbro om 'sit nye job'. Bodil Smalbro er hjemmesygeplejerske på Tamdrup Centret og har 11 års erfaring med hjemmesygeplejen.

Hun ser i øjnene, at det vil tage tid, før den nye form er arbejdet helt ind under huden:
- Vi 'gamle' og erfarne sygeplejersker falder nemt ind i rollen som kaptajnen, der ved bedst. Men faktisk er det jo kun borgerne, der kan mærke, hvor skoen trykker. Først når de har sat ord på deres livssituation, kan vi professionelle komme på banen med gode råd, siger hun.

Positiv udfordring
Ifølge den garvede sygeplejerske bliver jobbet frem over mere spændende, fordi dét at forbedre borgerens livsvilkår kommer til at tage afsæt i det enkelte menneske. Det kan dog også gå hen og blive en positiv udfordring, når borgerne og deres pårørende kommer på banen på en helt ny måde.

- Tidligere kunne vi tage têten og gøre, hvad vi fandt bedst vel vidende, at borgerne havde fuld tillid til os. Nu skal vi være mere afventende og lytte. På den måde kan vi føle, at vi mister styringen. Men kun indtil vi får det lært, understreger hun.

Selvkørende
Sundhedsfremme er et af nøgleordene for det ugelange kursus, de over 100 hjemme- og plejecentersygeplejersker har gennemgået. Målet har været at udvikle deres kompetencer, så de i højere grad kan motivere borgerne til at klare flere ting selv. Dét igen skal øge borgernes livskvalitet.

Og Bodil Smalbro har allerede oplevet flere eksempler på, at tankegangen giver pote i praksis:

- Jeg havde en patient, som dagligt skulle have en indsprøjtning med blodfortyndende medicin. Da jeg foreslog hende selv at gøre det - så hun på den måde kunne undgå at blive konfronteret med sygdom hver dag i form af en sygeplejerske i uniform - veg hun tilbage. Hun var bange for at stikke forkert. Selvom hun i første omgang afviste forslaget, var der alligevel tale om sundhedsfremme. Hun forholdt sig nemlig til sin sygdom og foretog et valg, fortæller Bodil Smalbro og tilføjer, at patienten heldigvis fik overvundet sin skræk og nu er selvkørende med injektionssprøjten.

Helt så langt er Anja Høeg, mor til seks-årige Cille, endnu ikke nået. Cille har børneleddegigt, og hjemmesygeplejersken kommer to gange om ugen for at give hende en indsprøjtning. Indtil videre nøjes Anja med selv at gøre medicinen klar til hjemmesygeplejersken.

- Jeg kan sagtens se det fornuftige i, at jeg også selv giver Cille indsprøjtningerne, men jeg er ikke meget for at gøre noget mod min datter, som er ubehageligt for hende, fortæller Anja Høeg. Hun tilføjer dog, at hun er sikker på, at hun med datterens opbakning nok skal overvinde den barriere en dag.

- Mange synes, det er svært at skulle vænne sig til den nye måde at inddrage borgerne på, men vi 'gamle' sygeplejersker har det nok sværest, siger Bodil Smalbro, der spår, at det vil tage hende ca. et år at komme helt på omgangshøjde med de nye tider.
(Foto: Horsens Kommune/Per Algreen)