Sportsfiskernes formand død

KORT NYT11. FEB 2020 14.50

Verner W. Hansen, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund, døde fredag den 7. februar i sit hjem i Kolding efter kort tids sygdom. Han blev 71 år, oplyser Danmarks Sportsfiskeriforbund.

I et mindeord skriver næstformand Hans E. Nielsen, at Verner W. Hansen gennem sine 16 år som formand formåede at udvikle Danmarks Sportsfiskerforbund til at være en moderne natur- og miljøorganisation med fokus på et bæredygtigt lystfiskeri. Sammen med Danmarks Sportsfiskerforbund kæmpede han blandt andet for, at de forurenende havbrug i Danmark skal på land.

Verner W. Hansen har været formand siden 2004, men han havde besluttet ikke at genopstille, når forbundet på en kongres i weekenden den 14. og 15. marts skal vælge ny bestyrelse. Verner W. Hansen bliver bisat torsdag fra Nordre Kapel i Kolding.


Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt