SEAS-NVE sælger naturgas- og varmeservicekunder til OK

SEAS-NVE overtog sidste år Ørsteds netselskab Radius Elnet, men risikerer nu at få en for dominerende position på gasmarkedet, vurderer konkurrencemyndighederne. Derfor frasælger SEAS-NVE nu 107.000 gaskunder.
8. JUN 2020 11.46

I september sidste år solgte Ørsted sin eldistributionsforretning, Radius, til den andelsejede energi- og fibernetkoncern SEAS-NVE. Det betyder dog nu, at SEAS-NVE kan få en for dominerende position på gasmarkedet, hvis selskabet overtager Ørsteds naturgaskunder, vurderer konkurrencemyndighederne. 

Derfor sælger SEAS-NVE 107.000 naturgaskunder til energikoncernen OK. Der indgår yderligere 44.000 varmeservicekunder fra Ørsted i handlen, oplyser koncernen i en pressemeddelelse. 

- SEAS-NVE havde set frem til at skulle tilbyde endnu flere naturgaskunder attraktive løsninger, men vi accepterer naturligvis myndighedskravet. Gasmarkedet er midt i en modningsproces, hvor konkurrencen løbende bliver mere og mere intens. Derfor har vi forståelse for myndighedernes vurdering, udtaler administrernede direktør i SEAS-NVE Jesper Hjulmand. 

Han er dog glad for, at det netop bliver OK, som kommer til at overtage gaskunderne, når myndighederne forventes at kunne godkende handlen til efteråret. 

- SEAS-NVE og OK har meget til fælles. Som andelsselskaber deler vi mange værdier i relation til ansvarlighed, samfundets udvikling og fokus på forbrugeren. Det ligger indlejret i vores strategier. Jeg er overbevist om, at vi har fundet et godt nyt 'hjem' til kunderne fra Ørsted, siger Jesper Hjulmand. 

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt