Regeringen vil tage mere styring over de grønne forskningsmidler
Maersk Drilling tilsluttede sig tidligere i år et konsortium for udviklingen af Carbon Capture Storage. Nu vil uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i højere grad styre forskning i en retning, der kan gavne den grønne omstilling.
Foto: Maersk Drilling

Regeringen vil tage mere styring over de grønne forskningsmidler

Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen ønsker mere styring med de offentlige forskningsmidler for at sikre de understøtter den grønne omstilling som eksempelvis PtX og CO2-fangst. Ekspert og fagforbund frygter for forskningsfrihed.

Der er brug for mere politisk styring med de offentlige danske forskningsmidler. Sådan siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til Dagbladet Information forud for efterårets forhandlinger om forskningsreserven.

Ministeren kalder sin ambition et 'nybrud' i dansk forskningspolitik.

- Sidste år lagde vi med finansloven op til mere grøn forskning. Nu lægger jeg op til, at vi går skridtet videre og også inden for den grønne ramme prioriterer, altså tager nogle valg og dermed også nogle fravalg, siger hun til Information.

- Vi skal i højere grad turde identificere udfordringer og koble forskningspenge på. Det handler om politisk at sætte nogle retninger.

I finanslovsforslaget har regeringen lagt op til at afsætte en ekstra grøn forskningspulje på 750 mio. kr. Pengene skal tages fra den såkaldte coronakrigskasse. Herudover er forskningsreserven på 1,5 mia. kr.

Regeringen vil eksempelvis satse på teknologier som Power-to-X- og CO2-fangst for at nå målet om 70 pct. reduktion i 2030. Ifølge ministeren er det den slags prioriteter, der kommer til at påvirke fordelingen af de grønne forskningsmidler. Hun vil dog ikke blive konkret før forhandlingerne.

Professor rejser kritik

Ambitionen om strammere politisk styring med forskningsmidlerne vækker kritik fra Heine Andersen, der er professor emeritus på Københavns Universitet og i mange år har beskæftiget sig med forskningens vilkår.

- Hvis man i højere grad vil styre emner og problemer, går det ud over forskningsfriheden. Jeg synes, det lyder temmelig ildevarslende med et skridt mod en mere central styring af de offentlige forskningsmidler, siger han til Information.

Ane Halsboe-Jørgensen mener godt, at man kan tale om fri forskning, selv om der er lagt en politisk retning for den.

- Ja, vi lægger op til politisk at styre mere, end man hidtil har gjort, men hvordan den enkelte forsker laver sin forskning, og hvilke resultater de kommer frem til, det kommer vi aldrig nogensinde til at blande os i. Forskningsfriheden står fuldstændig urørt, siger hun.

Camilla Gregersen, formand i Dansk Magisterforening, er nervøs for, at den politiske styring kan gå ud over den stabilitet, der ifølge hende er så afgørende for at udvikle 'sublime' forskningsmiljøer.

- Forskningsfelter er ikke bare en harmonika, du kan trække i, når der er et politisk ønske, og så klappe sammen igen, hvis der eksempelvis kommer en ny regering med andre prioriteter. Der opstår jo også hele tiden nye og uforudsete samfundsudfordringer – det er corona et oplagt eksempel på, siger hun til Information.

Men Ane Halsboe-Jørgensen frygter ikke, at skiftende politiske prioriteringer vil skabe ustabile bevillinger eller projekter, der aldrig følges til døren.

- Jeg håber, at vi kan gøre det her langsigtet, ligesom det gælder for klimahandlingsplanerne, og at det kan forhandles bredt. Og så er det også vigtigt at sige, at mange af de projekter, vi finansierer, kommer til at løbe nogle år ud i fremtiden, selv hvis der skulle komme en ny regering med andre prioriteter, siger hun til Information.

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev