Prisen på en tønde råolie falder under 20 dollar-grænse

Prisen på en tønde råolie gik søndag under 20 dollar for første gang i 18 år. Prisen kan fortsætte mod 10 dollar per tønde.
30. MAR 2020 8.43

Prisen på råolie er faldet under 20 dollars per tønde søndag, skriver flere amerikanske medier. Det er det laveste niveau siden 2002, skriver blandt andre Financial Times

Det er det amerikanske benchmark West Texas Intermediate (WTI), som faldte seks pct. søndag til 19,92 dollar per tønde. Nordsøolien tabte ligeledes seks pct. af sin værdi og endte på 23,03 dollar per tønde, hvilket er det laveste niveau siden 2002. Futures indekset i London faldte 7,6 pct. 

Intet tyder desuden på, at priserne ser ud til at vende lige foreløbigt, selvom regeringer verden over har iværksat den ene hjælpepakke efter den anden for at holde hjule kørende i verdens økonomier. 

Hvis krisen fortsætter, kan man ende i situation som i 1986 og 1998, hvor oliepriserne kortvarigt faldt til 10 dollar per tønde, skriver Oilprice.com

Gennemsnitsprisen for WTI-indekset i 2019 var på 57 dollar per tønder, viser en oversigt af Macrotrends.net. Her kan man desuden se, at den gennemsnitsprisen i perioden 2011 til 2014 lå på over 90 dollar per tønde, hvorefter prisen styrtdykkede i 2014-krisen. 

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt