KØBENHAVN: Tirsdag havde en københavnsk folkeskole på Amager besøg af Rasmus Paludan, der uden tilladelse var trængt ind på skolens område og filmede både elever og lærere. Ifølge en besked til forældrene via Aula blev hans optræden beskrevet som både "provokerende og ubehagelig". Det skriver TV2 Kosmopol.
Personalet reagerede hurtigt ved at samle eleverne og føre dem indenfor. Inden den tidligere folketingskandidat forlod stedet, erklærede han ifølge skolen, at han ville vende tilbage hver dag. Skolen har derfor instrueret udskolingseleverne i at ignorere ham og søge ind i bygningerne, hvis han igen skulle dukke op.
Københavns Politi bekræfter, at de modtog en anmeldelse om en ”uønsket person” på skolen tirsdag kl. 11.45. Da en patrulje ankom, havde Rasmus Paludan dog allerede forladt stedet.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.