Ørsted tager afstand fra russisk svindel med klimakreditter

Russiske bagmænd tjente 1,4 mia. kr. på at sælge klimakreditter, som blandt andet Ørsted købte. Ørsted tager klar afstand for de metoder, der er blevet brugt.
28. JAN 2020 11.13

Politiken kan i dag berette, at Russiske bagmænd tjente 1,4 mia. kr. på at sælge klimakreditter, som de så aldrig indfriede. Således har to russiske fabrikker i 2010-12 solgte klimakreditter fra gasprojekter, men hvor 66-79 pct. af klimakreditterne ikke repræsenterede ægte CO2-besparelser i Rusland, skiver Politiken

I Danmark købte Ørsted og syv andre danske selskaber, heriblandt Arla og Vattenfall, i alt 2.615.564 kreditter fra HaloPolymer-projekterne. Kreditterne kostede i den periode mellem 45 og 105 kr., hvilket betyder, at de danske virksomheder har købt kreditter for mellem 177 og 274 mio. kr.

'Alle de kreditter, vi har købt tilbage i 2008-12, har været godkendt i overensstemmelse med FN-konventionen UNFCCC samt af Energistyrelsen i Danmark. Det gælder også for de omtalte russiske projekter. Vi er kede af, at der er nogle svindlere, der forsøger at udnytte systemet, og det er godt, at I sætter fokus på dem, der svindler eller de kontrolsystemer, som ikke har fanget svindlen', skriver Ørsted i et skriftligt svar til Politiken. 

På sin egen hjemmeside uddyber Ørsted sine køb af klimakreditter i den periode og kalder det 'et stort problem, hvis man som virksomhed ikke kan stole på projekter'. 

Ørsted stoppede med at købe kreditter fra de russiske projekter i 2012, og siden 2015 har Ørsted ikke købt CO2-kreditter til deres danske kraftværker.

I stedet har Ørsted haft fokus på sin egen grønne omstilling, hvor man nu er ved at udfase brugen af kul og øge brugen af vedvarende energikilder og på den måde sænke virksomhedens CO2-aftryk. 

'I de tilfælde, hvor det ikke kan lade sig gøre at erstatte de fossile brændsler, er det fornuftigt at sikre, at CO2-udledningen på anden vis bliver kompenseret. Men det kræver et meget stærkt kontrolsystem, som sikrer reelle reduktioner, hvis man benytter sig af kompensation. Derfor har vi i dag bygget det ind i vores praksis at bruge certificeringsstandarden Gold Standard med uafhængige auditører i de tilfælde, hvor vi investerer i CO2-reducerende projekter', skriver Ørsted desuden på deres hjemmeside. 

esl

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt