Ørsted og andre europæiske giganter opfordrer til ambitiøs EU-klimalov

I fællesskab med Europas energigiganter har Østed sendt et fælles brev til EU's klimakommissær Frans Timmermans og opfordrer til en ambitiøs klimalov med en række initiativer.
4. MAR 2020 12.15

Ørsted har sammen med Europas største energiselskaber sendt et fælles brev til EU's klimakommissær, hvori de opfordrer til en ambitiøs klimalov med en række tiltag. 

I brevet opfordrer energiselsakberne først og fremmest til, at man vedtager en ambitiøs EU klimalov, som vil betyde at man implementerer klimaneutralitet i 2050, og at man skærper målsætningen for 2030 til at reducere CO2-udledningen med 55 pct.

Her er et skifte til bæredygtig energi både den mest effektive og mest konkurrencedygtige måde at mindske sin udledning på, skriver energiselskaberne.

For at nå 2050-målene kommer selskaberne med en række tiltag, som de opfordrer klimakommissæren til at tage med i sit udkast til en klimalov.

Det gælder blandt andet, at man med højere afgifter skal tydeliggøre omkostningerne for klimaet og på den måde skabe et bedre incitament for at skifte til bæredygtige alternativer. Derudover skal man droppe statsstøtte til infrastruktur-projekter, som ikke er i overensstemmelse med klimamålene i 2050.

Energiselskaberne opfordrer desuden til at man skal investere i et bedre integrerede energimarked i Europa, ligesom at man skal sikre,  at man får alle med i omstillingen og sikre nye jobs til de, der skulle miste deres, samt mulighed for omskoling. 

Udover Ørsted er det EDP Group (Portugal), Enel Green Power (Italien), Iberdrola (Spanien), SSE (Storbritannien), Statkraft (Norge) og Verbund (Østrig), der er medforfattere til brevet

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev