Finansministeriet ønsker at blive bedre til at beregne det økonomiske råderum efter, at der flere år i træk er fundet ekstra milliarder på bunden af statskassen.
Og noget tyder på, at en ny regnemodel vil gavne kommunernes økonomi.
Hvis de nye og reviderede modeller for at beregne råderum kommer til at føre til, at man generelt vurderer råderummet som større, vil det på sigt kunne smitte positivt af på den kommunale økonomi, siger Kurt Houlberg, forsker i kommunaløkonomi hos VIVE, og tilføjer:
- Der er nogle pejlinger på, at det nok er den retning det går i, men i princippet kunne en forbedret regnemodel selvfølgelig også betyde, at man får beregnet en råderum, som er mindre.
Han mener dog samtidig, at udsigten til nye beregninger ikke kommer til at gøre den store forskel i de verserende økonomiforhandlinger.
- Jeg tvivler på, at det får den store gennemslagskraft, eller at KL aktivt kan udnytte det i de aktuelle forhandlinger, siger Kurt Houlberg.
Råd til både velfærd og forsvar
En analyse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at de offentlige finanser i gennemsnit er blevet undervurderet med 1,8 pct. af BNP i perioden 2002 til 2023.
Med nutidens BNP svarer det til 52 mia. kr. om året.
- Vi har i 15 år i træk set, at Finansministeriet kraftigt har undervurderet de offentlige finanser. Og når man i så lang en periode konsekvent skyder ved siden af i pessimistisk retning, er det ikke bare et tegn på almindelig usikkerhed, men at der er noget galt med regnemaskinen. Derfor er det på høje tid, at man får kigget de her regnemetoder efter i sømmene, siger senioranalytiker hos AE Gustav Elias Dahl til Politiken.
Han forklarer, at det kan forventes, at der vil findes yderligere et tocifret milliardbeløb årligt som led i den næste fremskrivning og konsekvens af Finansministeriets eftersyn af regnemetoderne.
- Når vi ser på de specifikke områder, der nævnes, vil det ikke være overraskende, hvis vi generelt kan se frem til en yderligere opjustering på mere end 20 mia. kr. som følge af et metodeeftersyn. Det kommer oven i opjusteringer siden valget på knap 50 mia. kr. Albuerummet er blevet markant større, og der vil i princippet være råd til både at holde hånden under velfærden, at komme op og bruge 3,5-4 pct. af BNP på forsvaret samt holde pensionsalderen mere i ro uden at skulle skaffe ny finansiering, siger han til mediet.
Finansministeriets nye regnemaskine og det økonomiske råderum
Finansministeriet har igangsat et metodeeftersyn af de mellemfristede fremskrivninger, fordi de nuværende modeller ikke kan rumme den økonomiske og samfundsmæssige udvikling, som har fundet sted de seneste år.
- Noget af det, vi har været for dårlige til at forudse, er udviklingen i beskæftigelsen, og det har i øvrigt også været de indtægter, vi får fra dansk erhvervsliv med deres eksport. Man kigger på mange elementer med henblik på, at vi fremadrettet forhåbentlig kan blive så præcise som muligt, siger finansminister Nicolai Wammen (S).
Siden folketingsvalget i 2022 er det økonomiske råderum blevet opjusteret flere gange med samlet set 45,5 mia. kr. frem mod 2030. Finansministeren udtaler, at der er endnu en "betydelig opjustering" på vej, som ventes senest i slutningen af juni.
I samme ombæring afviser han, at regeringen finder penge i der økonomiske råderum, når det er politisk belejligt.
Kilde: Finansministeriet og Ritzau.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
