DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger
Odense får ny økonomidirektør
Til december skifter Eddie Dydensborg Vestjylland ud med Odense Kommune.
Foto: Odense Kommune

Odense får ny økonomidirektør

Esbjergs økonomidirektør rykker til det fynske til december.
26. OKT 2020 13.50

ODENSE: Fra 1. december har Odense ansat Eddie Dydensborg som ny økonomidirektør og chef for for Økonomi & Digitalisering. Det oplyser kommunen.

Han kommer fra en stilling som økonomidirektør i Esbjerg, hvor han har været de seneste ni år. Inden da kom han fra Assens Kommune som økonomichef.

Han er desuden formand for Økonomidirektørforeningen, der har hjemme i Esbjerg. Med skiftet fra Vestjylland til Fyn er det altså en lidt større kommune, der venter.

- Som stabschef og økonomidirektør får jeg mulighed for at blive en del af Odense Kommunes stærke faglige miljøer og den politiske og ledelsesmæssige flyvehøjde, som jeg oplever i Odense - og samtidig muligheden for at præge en regional og national dagsorden på både økonomi- og digitaliseringsområdet, siger Eddie Dydensborg.

Han bliver chef for 220 medarbejdere og skal indgå i forvaltningsledelsen i Borgmesterforvaltningen. Han bliver rådgiver og sparringspartner for byrådet, økonomiudvalget og borgmesteren på økonomi- og digitaliseringsområdet og formand for kommunens tværgående stabschefforum, oplyser kommunen.

ibs