Nyt værktøj får flere nyrepatienter til at vælge hjemmedialyse

Øget inddragelse og dialog med læge og sygeplejerske får flere nyrepatienter med behov for dialyse til at vælge hjemmedialyse.
29. JAN 2020 15.41

På baggrund af test, udvikling og evaluering af et nyt dialyseværktøj på Aarhus Universitetshospital, er det nu udbredt til næsten hele landet. Det betyder, at dialysepatienterne i højere grad vælger hjemmedialyse fremfor hospitalsdialyse. 

Metoden 'Fælles beslutningstagning og dialysevalg' inddrager i højere grad end hidtil patienten i valg af behandlingsmetode. Det sker i dialog med læge og sygeplejerske, og også om den skal foregå i hjemmet eller på hospitalet, bliver der snakket om. 

Den er evalueret på fire hospitaler og har medført, at patienterne i stigende grad vælger hjemmedialysen. På et af de fire hospitaler er andelen, som er begyndt i hjemmebehandling, steget fra 23 pct. til 44 pct. 

72 pct. af patienterne med nyresvigt, som har afprøvet metoden, har valgt hjemmedialysen. 

- Når patienten og professionelle anvender metoden sammen, fører det til, at patienten bliver mere involveret i både egen sygdom og behandling, fordi patienten får ejerskab til beslutninger, siger klinisk sygeplejespecialist og ph.d. Jeanette Finderup, der står bag den nye metode. 

26 pct. har valgt hospitalsdialyse, og det efterlader bare to pct., som ikke har kunnet bruge metoden til at træffe en beslutning, forklarer Jeanette Finderup.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev