dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Hun blev valgt for LA, repræsenterer nu De Konservative og stiller for første gang op i Københavns Storkreds: MF og Frederiksberg-politiker Laura Lindahl.

Nu har De Konservative fordelt alle 12 københavnske enkeltkredse

Byrådspolitikere fra Rudersdal, Dragør, København og Frederiksberg blander sig i Københavns Storkreds, hvor Katarina Ammitzbøll blev valgt - og Laura Lindahl kom til K-gruppen i løbet af perioden.
20. SEP 2022 13.04

Ved FV19 fik De Konservative et enkelt kredsmandat i Københavns Storkreds, der gik til Katarina Ammitzbøll - valgt i Falkonerkredsen. Ved det valg stillede fire af de otte kandidater op øverst i to enkeltkredse, men denne gang har partiet 12 kandidater, der hver er øverst i bare en af de 12 kredse.

En af de nye er MF i forvejen: Byrådsmedlem på Frederiksberg og tidligere LA-medlem Laura Lindahl, der ved FV19 blev valgt ind i Sjællands Storkreds, men nu altså stiller op i Nørrebrokredsen. Her stod Peter Stakemann sidst øverst sideløbende med Sundbyvesterkredsen, hvor man nu finder Nicola Emily Larsen, der er byrådsmedlem i Rudersdal.

Stakemann er derimod skiftet til Indre Bykredsen. Her så man sidst Anders Johansson, som er tidligere byrådsmedlem fra Ærø og en overgang sad i Folketinget som vikar for Mai Mercado. Han er nu skiftet til Fyns Storkreds. Johansson var også kandidat i Bispebjergkredsen, hvor han nu er afløst af Rico Djernis. 

Første stedfortræder blev ved sidste valg endnu en Frederiksberg-politiker - Nikolaj Bøgh, der igen stiller op i Slotskredsen. Anden stedfortræder blev Helle Bonnesen, der både sidder i Borgerrepræsentationen og i regionsrådet i Hovedstaden. Hun stillede op med baggrund i både Brønshøjkredsen og Østerbrokredsen, og denne gang fortsætter hun i sidstnævnte. I Brønshøjkredsen finder man derimod Allan Bilgaard Beier, der er ny på listen.

Helle Jønch, som også har plads i Borgerrepræsentationen, er ny i Sundbyøsterkredsen, hvor man sidst fandt Marie Høgh - ligesom i Valbykredsen, som nu er overtaget af Anders Krøyer.

I Vesterbrokredsen finder man nu Casper Øhlers - han afløser Lasse Vogel Andersen. I Tårnbykredsen er det nu byrådsmedlem i Dragør Martin Wood Pedersen, der er konservativ kandidat. Sidst var det Caspar Stefani.


Storkredsen er den rødeste i landet, hvor de 20 mandater ved FV19 blev fordelt således: Flest til EL med fire, mens der var tre til S, SF, R og V, og en enkelt til K, DF, LA og ALT. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/nu-har-de-konservative-fordelt-alle-12-koebenhavnske-enkeltkredse

GDPR