Norges oliefond svulmer til over 10.000 mia. nkr.

Oliefonds afkast i 2019 svarer til 230.000 danske kroner for hver nordmand. Afkast på aktier var 26 pct.
27. FEB 2020 11.47

Det var et overordentlig pænt afkast, som den norske stat fik gennem Oljefondet i 2019. Det blev på 19,9 pct., og det svarer til 1.232 mia. danske kr. Det oplyser fonden.

Det er det højeste afkast i Oljefondets historie. Det svarer til 230.000 kr. for hver nordmand.

Det er første gang, at fonden når over 10.000 mia. norske kr. Værdien steg til 10.088 mia. kr. ved udgangen af 2019.

- 2019 var et virkelig godt år for fondet, konstaterer Øystein Olsen, der er bestyrelsesformand i den norske nationalbank.

Det var især et stort afkast på fondens aktieinvesteringer rundt om i verden, der gav gevinst. Her var afkastet 26 pct.

Oljefondet er verdens største statslige investeringsfond, som akkumulerer værdier fra Norges store olieproduktion. Når Oljefondet trækker penge ud af store internationale virksomheder eller investerer i de samme, giver det genlyd på børsmarkeder verden over.

Det gode resultat i 2019 skal ses på baggrund af et sløjt 2018.

Ritzau/NTB

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt