Nordjysk sygehuspersonale tilbydes test her i weekenden

KORT NYT24. APR 2020 12.10
TEMA: Corona

NORDJYLLAND:  Nordjyske regionsansatte uden symptomer tilbydes i denne weekend at blive testet for covid-19. Der er erfaringsmæssigt ledig kapacitet i weekenden, og derfor gives tilbuddet til alt hospitalspersonale og ansatte i Specialsektoren samt Den Præhospitale Virksomhed plus alt personale i almen praksis, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Når kommunalt ansatte ikke får tilbuddet, skyldes det blandt andet, at de nye retningslinjer om test lægger op til at teste flere borgere og personale i ældre- og sundhedssektoren uden symptomer. Derfor arbejdes der lige nu på at lave en mere endelig model for denne rutinemæssige testning, oplyser regionen.

Torsdag oplyste Region Syddanmark, at et lignende weekendtilbud her gives til medarbejdere på sundheds-, social- og ældreområdet og i lægepraksis.

ak

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt