NORDFYN: Forvaltningen i Nordfyns Kommune har vejledt KV21-kandidater forkert, så flere i god tro har hængt valgbannere op i det åbne land - fx på halmballer. Bannere, der nu er pillet ned igen, oplyser Fyens Stiftstidende.
- Der ligger tilsyneladende en bekendtgørelse fra 2018, der præciserer det her med, at både plakater og bannere først må sættes op fra den fjerde lørdag før valgdagen. Den har vi simpelthen ikke været opmærksomme på, siger kommunaldirektør Morten V. Pedersen til fyens.dk.
Der gælder andre regler for, hvad man hænger op i åbent land, end for hvad der bliver hængt op i byer. Det skyldes, at reglerne bunder i naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at bannerne først kan komme op igen 23. oktober, hvor det også er tilladt at hænge valgplakater op. Ifølge kommunaldirektøren kan man i den digitale udgave af Karnovs Lovsamling ikke se den bekendtgørelse, der betyder, at valgbannerne ikke var inden for reglerne alligevel.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.