Nordex opsætter første +5 MW landvindmølle

Nordex SE har gennemført installationen af sin første vindmølle af sin nye 5.X-model, som har en kapactitet på 5,7 MW.
15. SEP 2020 11.18

Det er ikke blot til havs, at vindmøllerne vokser sig større og større. Nordex SE har netop installeret den seneste model af sin Delta 4.000-serie, N149/5.X.

Det seneste skud på Nordex' stammen er blevet installeret ved vindmølleparken Genshagener Heide i Potsdam nær Berlin i Tyskland.

Den nye vindmølle har en højde på 105 meter og en kapacitet på hele 5,7 MW. Vindmøllen vil blive taget i brug i løbet af september, hvorefter en række tests skal gennemføres.

N149/5.X-modellen forventes at komme i fuld kommerciel produktion i løbet af næste år, når alle nødvendige tests er gennemført.    

Modellen blev præsenteret sidste år og har modtaget ordre på 800 MW. 

Samtidig forventer Nordex at kunne optimere sin N149/4.0-4.5-model til at kunne opnå et output på godt 5 MW med en ny, mere effektiv gearbox. 

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev