Niras klar med dataguide om naturværdier i vandløb

KORT NYT30. MAR 2020 11.30

Viden om naturindholdet i vores vandløb kan findes i mange forskellige databaser og søgeværktøjer. For at danne et overblik over de forskellige kilder, der indeholder oplysninger om naturværdierne i danske vandløb, har Miljøstyrelsen bedt Niras A/S, om at lave en beskrivende oversigt.

Resultatet er en rapport, der beskriver de mest anvendte databaser, web-baserede søgemaskiner samt kilder og giver anbefalinger til søgemetoder. Rapporten skal læses sammen med en tilhørende databeskrivelsestabel, der giver et overblik over, hvor man kan finde data om de forskellige parametre ved vandløbene.

Kataloget er særligt tænkt anvendt til myndighedsopgaver på vandløbsområdet, men også til rådgivere, studerende og andre interesserede, der ønsker hjælp til, hvor de kan finde specifik viden om naturindholdet i vores vandløb.

Læs hele rapporten her: Naturværdier i vandløb

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev