Nævnenes Hus indfører loft over sagsbehandlingstiderne

Sagsbehandlingtiden skal ikke længere være en stopklods for den grønne omstilling, efter der afsættes 15. mio. kr. årligt til at lave et loft på seks måneder for VE-projekter.
19. AUG 2020 15.39

Sagsbehandlingstiderne i Nævenes Hus har længe været en klods om benet for udviklere af grønne energiprojekter i Danmark, men nu skal de lange behandlingstider bringes ned, skriver Wind Denmark

Ved klimaaftalen afsættes der 15 mio. kr. årligt fra 2021 til 2024 til at lave et loft på seks måneders behandlingstid for VE-projekter. På finansloven 2020 blev der desuden afsat fem mio. kr. årligt i 2020 og 2021 til at afvikle puklen af gamle sager. 

-Vi har i mange år forsøgt at få myndighederne til at prioritere, at naboer, virksomheder og kommuner ikke skal leve med unødigt lange sagsbehandlingstider. Når der ligger en klage på et projekt, skaber det usikkerhed for alle parter, og det er ingen tjent med. Derfor er det glædeligt, at der langt om længe sker noget, siger Martin Risum Bøndergaard, politisk chef i Wind Denmark.

Nævnenes Hus oplyser i en mail til Wind Denmark, at der  nu er 96 klagesager vedrørende vindmølleprojekter, hvoraf de 89 af sagerne stammer fra før 2020. 

- I lyset af antallet af vindmølleprojekter, der årligt er i Danmark, så er det et stort antal klager, der fortsat mangler at blive afgjort og som derfor spærrer for den grønne omstilling, siger Martin Risum Bøndergaard og fortsætter:

- Vi må de lange ventetider til livs hurtigst muligt. Derfor er vi glade for sidste års ekstrabevilling, og vi er samtidig glade for, at politikerne senest med klimaaftalen fra juni har lyttet til vores ønske om, at der skal laves en fast track-ordning for grønne energiprojekter i Nævnenes Hus. Seks måneders sagsbehandling er et stort løft fra de nuværende vilkår.

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev