SOCIALT TEMAMØDE: Det er hørt før, og professor Flemming Balvig gentog det: Kampagner, der skal forebygge, at unge begynder at ryge og drikke, kan faktisk få den stik modsatte effekt
Af Knud Abildtrup
AALBORG: Når en plakat fra Sundhedsstyrelsen viser en fuld teenager i en indkøbsvogn som illustration til en manende tekst om, hvor mange unge - Danmark har som bekendt verdensrekord i ungdoms-druk - der drikker, så kan den meget vel virker kontaproduktivt - altså imod sin hensigt.
Det kunne professor Flemming Balvig fra Københavns Universitet oplyse under Det Sociale Temamøde i Aalborg. Selv var han ikke vild med plakaten - for mange teenagedrenge vil synes, det kan være ganske skægt at havne i en indkøbsvogn efter en fredag aften i byen - og sejt at fortælle om bagefter, så skræmmeeffekten er til at overse.
Samtidig pointerede han, at oplysningerne om, at så og så mange drikker, også kan få flere til at tænke, at 'når så mange gør det nu, så er det nok på tide at være med på vognen'.
Netop den mekanisme vurderede han gjorde sig gældende i en række danske modelkommuner, der forsøgte sig med intensiv alkohol-oplysninger i 7. klasser - der var udvalgt ved lodtrækning. Hensigten var at udsætte alkohol-debut'en til 8. klasse ved saglig og nøgtern oplysning fra en kommunal misbrugskonsulent.
Evalueringen viste, at de 'oplyste' elever overhovedet ikke begyndte senere end klasserne, der ikke var besøgt.
De andre drikker garanteret mere end mg...
Anti-ryge-kampagner, der opfordrer unge til at turde gå imod strømmen - altså ved ikke at ryge - kan virke indirekkte modsat - som reklame for at ryge.
For sagen er jo den modsatte, at de fleste unge faktisk ikke ryger, så det handler i stedet om ikke at hoppe med på 'flertalsmisforståelser' om, at 'det gør alle' - 'social pejling', som han kaldte det.
Ringsted-undersøgelsen var også oppe at vende: De unge i Ringsted drikker lige så meget som i resten af landet. Men de unge tror, deres venner oftere er fulde end de selv, de andre i byen endnu mere - og allermest de unge i København...
I den forbindelse fremhævede han en type signal, som han i højere grad havde tiltro til: En plakat med det enkle budskab: 'Færre går med kniv, end man skulle tro'.
Balvig revsede også kommunale kampagner, der efter en evaluering roste sig selv og sin kampagne-indsats ved at fremhæve, hvor få, der efter kampagnen nu røg, men 'glemte' at tendensen i samfundet som helhed var langt bedre.
Det virker
Men hvis kampagner er skønne, spildte penge, hvad virker så?
Balvig remsede flere virkemidler op i den generelle forebyggelse - ikke mindst mod unge, der er på vej ind i kriminalitet.
* Tidlig indsats - der må forebygges allerede i 12-13-års alderen, for i 7. klasse er de allerede i gang - og så er det nærmere behandling, vi taler om.
* Mentorordninger virker: Frivillige voksne støttepersoner, der bare er der for de unge og ikke skal kontrollere dem, har en god virkning. Her bør kommunerne satse!
* Konfliktråd, hvor unge selv er med til at lappe på konflikterne, efter de er foregået. Hvor han, der slog, snakker med ham, der blev slået, - eventuelt sammen med en tredjeperson, de begge kender. Her er der gunstige erfaringer at hente - så konflikter ikke splitter klasser eller idrætsklubber ad.
* Kognitive adfærdsprogrammer - 'anger management'.
* Blandings-institutioner - a la Skejby Kollegiet, der i en kombinataion af ungdomspension og kollegium gennem mange år har blandet unge med problematiske forhold med almindelige unge. Så stemningen og forholdene generelt bliver langt mere på almindelige unges præmisser og ikke så belastet og spændt, som når der udelukkende bor andre unge med store problemer inde på livet.
Polarisering
Flemming Balvig fremhævede dog allermest den grundlæggende forebyggende indsats i skolen: Forholdet til skolen betyder utroligt meget i de unges liv - og dårlige skoleoplevelser ses ofte hos dem, der er på vej ud i kriminalitet. Så der er al mulig grund til at se på, hvor det fungerer. Hvad gør de i de gode klasser, i de gode skoler?
For én ting kunne han slå fast: I disse år sker der en polarisering. Hvor der for tyve år siden var en meget stor mellemgruppe af unge, der måske havde prøvet en lille smule og røget lidt hash, så er tendensen nu, at mellemgruppen bliver mindre. Og gruppen af unge, der opfører sig vældig pænt og ikke giver grund til bekymringer, vokser.
Men tendensen går begge veje, for gruppen, der kommer i store problemer - både med alkohol, narko og kriminalitet - vokser også. Og den polarisering ser Balvig som tidens store problem.
AALBORG: Når en plakat fra Sundhedsstyrelsen viser en fuld teenager i en indkøbsvogn som illustration til en manende tekst om, hvor mange unge - Danmark har som bekendt verdensrekord i ungdoms-druk - der drikker, så kan den meget vel virker kontaproduktivt - altså imod sin hensigt.
Det kunne professor Flemming Balvig fra Københavns Universitet oplyse under Det Sociale Temamøde i Aalborg. Selv var han ikke vild med plakaten - for mange teenagedrenge vil synes, det kan være ganske skægt at havne i en indkøbsvogn efter en fredag aften i byen - og sejt at fortælle om bagefter, så skræmmeeffekten er til at overse.
Samtidig pointerede han, at oplysningerne om, at så og så mange drikker, også kan få flere til at tænke, at 'når så mange gør det nu, så er det nok på tide at være med på vognen'.
Netop den mekanisme vurderede han gjorde sig gældende i en række danske modelkommuner, der forsøgte sig med intensiv alkohol-oplysninger i 7. klasser - der var udvalgt ved lodtrækning. Hensigten var at udsætte alkohol-debut'en til 8. klasse ved saglig og nøgtern oplysning fra en kommunal misbrugskonsulent.
Evalueringen viste, at de 'oplyste' elever overhovedet ikke begyndte senere end klasserne, der ikke var besøgt.
De andre drikker garanteret mere end mg...
Anti-ryge-kampagner, der opfordrer unge til at turde gå imod strømmen - altså ved ikke at ryge - kan virke indirekkte modsat - som reklame for at ryge.
For sagen er jo den modsatte, at de fleste unge faktisk ikke ryger, så det handler i stedet om ikke at hoppe med på 'flertalsmisforståelser' om, at 'det gør alle' - 'social pejling', som han kaldte det.
Ringsted-undersøgelsen var også oppe at vende: De unge i Ringsted drikker lige så meget som i resten af landet. Men de unge tror, deres venner oftere er fulde end de selv, de andre i byen endnu mere - og allermest de unge i København...
I den forbindelse fremhævede han en type signal, som han i højere grad havde tiltro til: En plakat med det enkle budskab: 'Færre går med kniv, end man skulle tro'.
Balvig revsede også kommunale kampagner, der efter en evaluering roste sig selv og sin kampagne-indsats ved at fremhæve, hvor få, der efter kampagnen nu røg, men 'glemte' at tendensen i samfundet som helhed var langt bedre.
Det virker
Men hvis kampagner er skønne, spildte penge, hvad virker så?
Balvig remsede flere virkemidler op i den generelle forebyggelse - ikke mindst mod unge, der er på vej ind i kriminalitet.
* Tidlig indsats - der må forebygges allerede i 12-13-års alderen, for i 7. klasse er de allerede i gang - og så er det nærmere behandling, vi taler om.
* Mentorordninger virker: Frivillige voksne støttepersoner, der bare er der for de unge og ikke skal kontrollere dem, har en god virkning. Her bør kommunerne satse!
* Konfliktråd, hvor unge selv er med til at lappe på konflikterne, efter de er foregået. Hvor han, der slog, snakker med ham, der blev slået, - eventuelt sammen med en tredjeperson, de begge kender. Her er der gunstige erfaringer at hente - så konflikter ikke splitter klasser eller idrætsklubber ad.
* Kognitive adfærdsprogrammer - 'anger management'.
* Blandings-institutioner - a la Skejby Kollegiet, der i en kombinataion af ungdomspension og kollegium gennem mange år har blandet unge med problematiske forhold med almindelige unge. Så stemningen og forholdene generelt bliver langt mere på almindelige unges præmisser og ikke så belastet og spændt, som når der udelukkende bor andre unge med store problemer inde på livet.
Polarisering
Flemming Balvig fremhævede dog allermest den grundlæggende forebyggende indsats i skolen: Forholdet til skolen betyder utroligt meget i de unges liv - og dårlige skoleoplevelser ses ofte hos dem, der er på vej ud i kriminalitet. Så der er al mulig grund til at se på, hvor det fungerer. Hvad gør de i de gode klasser, i de gode skoler?
For én ting kunne han slå fast: I disse år sker der en polarisering. Hvor der for tyve år siden var en meget stor mellemgruppe af unge, der måske havde prøvet en lille smule og røget lidt hash, så er tendensen nu, at mellemgruppen bliver mindre. Og gruppen af unge, der opfører sig vældig pænt og ikke giver grund til bekymringer, vokser.
Men tendensen går begge veje, for gruppen, der kommer i store problemer - både med alkohol, narko og kriminalitet - vokser også. Og den polarisering ser Balvig som tidens store problem.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
