Efter nabostrid :
Miljøregler skal opdateres på Lindø Port

KORT NYT11. JUN 2020 13.09

Nabostriden mellem MHI Vestas og sibsværftet Fayard fører nu til, at borgmester Kasper Olesen (S) og formand for miljø- og teknikudvalget Jesper Hempler (SF) i Kerteminde Kommune vil afsætte penge til at revidere reglerne på området, skriver Fyens Stiftstidende

- Vi kan ikke ændre i forhistorien, men vi kan ændre i fremtiden. Vores undersøgelse af de nuværende miljøgodkendelser på Lindø viser, at de er gode nok, men vi ser også en del med gamle dåbsattester tilbage fra 2012 og 2013. Der er sket meget på miljøområdet siden da. Teknologien kan have udviklet sig. Der er kommet nye naboer til. Derfor vil jeg indstille til økonomiudvalget, at vi får dem ført up to date, siger Kasper Olesen til avisen. 

Nabostriden er opstået, efter at ansatte ved MHI Vestas har klaget over malernedfald, som efter sigende skulle komme fra skibsværftet Fayard på Lindø Port, der dog afviser anklagerne. Kerteminde Kommune har allerede tilknyttet en ekstern advokat på sagen. 

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev