MHI Vestas skærer 148 stillinger i Nakskov, Lindø og Esbjerg.
Foto: Michael Drost-Hansen, Ritzau Scanpix

MHI Vestas skærer 148 stillinger i Danmark

Forsinkelser har ført til et mindre behov for produktionskapactitet hos MHI Vestas, som dog stadig satser på dansk produktion.
11. AUG 2020 13.27

Vindmølleselskabet MHI Vestas skærer 148 stillinger i Danmark fra september. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Stillingerne vil blive nedlagt på MHI Vestas' tre fabrikker i henholdsvis Nakskov, Lindø og Esbjerg.

Årsagen til sparerunden er, at der har været forsinkelser i selskabets projekter, og at der derfor ikke er så meget at lave som forventet, hvorfor har MHI Vestas besluttet at skære ned i produktionskapaciteten. 

- Vi har på konsistent skruet op for vores produktionskapacitet over de seneste år, men nu ser vi en pause i væksten, siger Claus Ungstrup, der er vicedirektør hos MHI Vestas, i pressemeddelelsen.

MHI Vestas understreger dog, at man fortsat satser på produktion i Danmark, som man stadig ser som sin industrielle hub, mens man satser på europæisk success. 

Meldingen om fyringsrunden er landet tirsdag, hvor Vestas har offentliggjort regnskab for første halvår 2020. Her fremgår det, at omsætningen hos MHI Vestas er faldet med knap 60 pct. til 3,1 mia. kr. i første halvår. Selskabet fik et underskud på knap 45 mio. kr. mod et overskud på 238 mio. i samme periode sidste år.

Ritzau / esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job