Lovgivning blokerer for nødvendig cybersikring af vigtige forsyninger

Cybersikkerhed er blevet en folkesag.

Ifølge en ny analyse fra tænketanken Brundtland er 70 pct. af danskerne bekymrede for, at hackerangreb kan ramme forsyninger som el, vand, varme og affald. Og næsten hver anden (49 pct.) forventer, at det faktisk sker inden for de næste to år.

Spørger man direktør i Brundtland Magnus Skovrind Pedersen er det ikke så underligt, at et flertal af danskerne bekymrer sig:

- Det er det rigtige, at være bekymret. Vand og varme er helt basale livsfornødenheder, der i sidste ende er fuldstændig afgørende for vores overlevelse. Netop derfor skal truslen tages alvorligt, siger Magnus Skovrind Pedersen til DK Nyt. 

Bekymringen kommer blandt andet i kølvandet på et konkret cyberangreb i december 2024, hvor hackere forårsagede et vandledningsbrud, der efterlod flere husstande uden vand i flere timer.

Kort efter udpegede Center for Cybersikkerhed vandsektoren som særligt sårbar i en særskilt trusselsvurdering. 

Lovgivningen spænder ben

Ifølge analysen er 57 pct. af danskerne villige til at betale mere i skat for at sikre bedre beredskab og beskyttelse af kritisk infrastruktur.

Men ifølge Magnus Skovrind Pedersen er det lovgivningen, der er en barriere for de investeringer, som vandselskaberne gerne vil lave:

- Man har opbygget en regulering, der ensidigt har ét mål: at finde besparelser i sektoren. Men det gør det svært for vandselskaberne at finansiere langsigtede investeringer - også i cybersikkerhed, forklarer han. 

En ny fortolkning af bekendtgørelsen på området åbner dog nu op for, at selskaberne kan dække udgifter til cybersikkerhed via vandregningen.

Men det kræver, at kommunerne spiller med.

Udgifter til cybersikkerhed er nemlig ikke automatisk noget, selskaberne må opkræve penge til gennem taksterne. Der skal være kommunale målsætninger, der definerer cybersikkerhed som en opgave, hvis udgifterne skal finansieres gennem vandregningen. 

- Kommunerne skal vurdere, at cybersikkerhed er en opgave, som vandselskaberne skal løse. Først da kan selskaberne opkræve penge til formålet. Det er der mange kommuner, der ikke har gjort endnu. Det skal de få gjort, men det mest hensigtsmæssige vil være at der kommer et nationalt mål så hurtigt som muligt, så vi ikke skal have 98 forskellige mål for cybersikkerhed for vandforsyningen, forklarer Magnus Skovrind Pedersen.

Ikke et spørgsmål om mistillid, men prioritering

Ifølge Brundtlands analyse mener 88 pct. af danskerne, at politikerne skal prioritere beskyttelse af kritisk infrastruktur langt højere. Og 57 pct. er som tidligere nævnt villige til at betale mere i skat for et bedre beredskab.

Det kan ses som et tegn på ansvarsfølelse, mener Magnus Skovrind Pedersen:

- Borgerne har forstået, at cybersikkerhed er et af de store samfundsproblemer fremadrettet. Det handler om beredskab, klimatilpasning og grøn omstilling, og vi er nødt til at have en regulering og politisk vilje, der følger med.

Han opfordrer kommunerne til at opstille konkrete mål for cybersikkerhed i vandsektoren:

- Hvis vi lykkes med det her, sikrer vi ikke bare vores drikkevand og forsyning, vi kan også styrke dansk teknologi og eksport, fordi kravene driver innovation, siger Magnus Skovrind Pedersen. 

Han henviser til en rapport, som tænketanken har lavet om grøn industripolitik. Heri kan man blandt andet se, at Danmark er foran på forsyningsteknologi, fordi sektoren har lavet fremsynede investeringer, og der derfor er et stort eksportpotentiale på forsyningsteknologi.