Kulkraft favoriseres stadig kraftigt i EU

Kul en indirekte økonomisk støtte i EU, der er dobbelt så stor som støtten til vindkraft, skriver Wind Denmark i ny analyse – de har en pointe, siger klimarådsformand
13. JAN 2020 14.35

EU har fra 2010 til 2017 ydet kulkraftværker en indirekte støtte på 1.650 milliarder kroner – dobbelt så meget, som der i samme periode er givet i direkte støtte til vindenergi.

Det viser en analyse, som den hjemlige interesseorganisation for vindmølleproducenter og -ejere, Wind Denmark, har foretaget, skriver Dagbladet Information.

Imens er det enslydende budskab fra internationale klimaforskere, senest på klimatopmødet COP25 i Madrid, at de fossile brændsler skal væk – hurtigst muligt.

Det er glimrende, at den klimavenlige vedvarende energi vinder terræn, men brugen af kul, olie og gas må aktivt bremses, hvis verden skal have den mindste chance for at leve op til Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5-2 grader.

Derfor er det absurd, at kulkraft i EU gennem det seneste tiår har modtaget mindst dobbelt så meget i økonomisk tilskud som vindkraften. Det mener Wind Denmark, der vil have den danske regering til at arbejde for en mindstepris på CO2-udledning.

- Det er paradoksalt, at man politisk har stort fokus på at sikre en markedsdrevet grøn omstilling, men samtidig forsømmer at gribe ind over for, at elmarkedet er stærkt konkurrenceforvridende over for vind og sol og derfor modarbejder den tilskudsfri fremtid, som alle ønsker, siger Martin Risum Bøndergaard, politisk chef i Wind Denmark.

Analysen ser ikke på de direkte subsidier til kul på mange milliarder euro, som ifølge EU-Kommissionen stadig gives i EU. Den regner i stedet på de klimaomkostninger for samfundet, som brugen af kulkraft indebærer, men som ikke er indregnet i elprisen og derfor reelt er et tilskud til fortsat brug af kul, betalt af samfundet og kommende generationer.

I dag er EU’s kulforbrug på vej ned og sol og vind på vej ind i elsystemet, men det går for langsomt i forhold til Parisaftalen. Det Internationale Energiagentur har netop i en statusrapport forudsagt, at 'kul i de kommende år genvinder en del af sin konkurrencedygtighed' i EU.

I dag er der via EU’s CO2-kvotesystem sat en pris på udledning af CO2 fra bl.a. kulkraftværker. En CO2-kvote er en salgbar tilladelse til udledning af ét ton CO2, og prisen er til enhver tid bestemt af forholdet mellem den politisk fastsatte kvotemængde og efterspørgslen.

- Kvotesystemet er det hæderkronede virkemiddel i EU’s klimapolitik og det, som mange økonomer mener er den bedste måde at regulere på. Derfor er det afgørende, at systemet opererer med en pris, der virker og kan levere på Parisaftalens klimamål, siger Martin Risum Bøndergaard.

Dagens CO2-kvotepris afspejler imidlertid ikke de faktiske omkostninger ved kulafbrændingen og er ej heller høj nok til i tide at sikre den afvikling af kulanvendelsen, som Parisaftalen fordrer, betoner Wind Denmark.

Organisationen erkender, at det er vanskeligt at estimere den korrekte pris for samfundet som konsekvens af de langsigtede klimaskader forårsaget af brugen af kul i elproduktionen.
Diverse videnskabelige opgørelser varierer betydeligt, men en ny analyse foretaget af et amerikansk-italiensk forskerhold og offentliggjort i tidsskriftet Nature Climate Change angiver et interval svarende til 130-610 euro pr. ton CO2 som omkostningen ved de klimaændringer, kulafbrændingen indebærer.

Det kan sammenlignes med, at CO2-prisen på EU’s kvotemarked p.t. svinger omkring 25 euro pr. ton. Den faktiske EU-pris for at udlede CO2 afspejler således kun en brøkdel af de formodede fulde omkostninger.

For ikke at overdrive har Wind Denmark i analysen valgt at sætte den rette CO2-omkostningspris ved kulanvendelse til 40 euro pr. ton, altså ganske lavt i forhold til estimatet i Nature Climate Change-studiet, men på linje med, hvad Den Internationale Valutafond har gjort i en global analyse af subsidier til fossile brændsler.

Forskellen mellem disse 40 euro pr. ton CO2 og den faktiske CO2-pris, som europæiske elselskaber med kulkraftværker betaler – i skrivende stund 24 euro pr. ton – er ifølge Wind Denmark en indirekte opfordring til fortsat brug af kul. En omkostning elselskaberne slipper for, og som over tid betales af samfundet.

Organisationen har regnet på, hvad denne indirekte støtte som følge af en for lav CO2-kvotepris andrager for perioden 2010-17, hvor prisen har svinget i intervallet tre-30 euro pr. ton.
Facit er en samlet indirekte EU-støtte til kulkraft på mindst 1.650 mia. kr.

- Det er dobbelt så meget som de ca. 825 mia. kr., der er givet i direkte tilskud til vindenergi i EU i samme periode, påpeger organisationen.

Formanden for Klimarådet, Peter Møllgaard, mener, at vindorganisationen peger på en meget relevant problemstilling.
- Selv om CO2-kvoteprisen i dag er på vej op, er den stadig for lav, hvis den skal drive den grønne omstilling. Og det er en væsentlig pointe, at kul indirekte har fået et tilskud, fordi man ikke har skullet betale, hvad det koster at forurene, siger han til Information.

- Det bryder jo med princippet om, at markedet skal fastsætte prisen på CO2, men det er én måde at regulere dette marked på. Det skulle helst gøres på verdensplan, og kan det ikke lade sig gøre, bør man gøre det på EU-plan, og kan man heller ikke det, er det en mulighed at gøre det sammen med andre villige lande eller at gøre det unilateralt, siger Peter Møllgaard.

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt