Københavns klimasucces er afhængig af hele Sjælland

Storbyen og dens opland er afhængige af hinanden i kampen for at gavne klimaet og sikre arbejdspladser.
13. MAJ 2020 9.11

Det giver egentlig ret meget sig selv: Der kan ikke stå vindmøller på Rådhuspladsen i København. Men hovedstaden har stadig brug for en masse energi. Vindmøllerne kan så til gengæld stå ude på resten af Sjælland.

- Noget rigtig fint ved den grønne omstilling er, at storbyen er afhængig af oplandet. Og omvendt. Du har rigtig mange borgere, der bor i København. De skal bruge en masse el, varme og mad, og de skal af med en masse affald - og de næringsstoffer, der kommer fra affaldet skal ud på markerne igen, fortæller Poul Erik Lauridsen, der er direktør for den grønne samarbejdsorganisation Gate 21.

Det skriver Sjællandske onsdag.

- Et rigtigt godt eksempel er jo Lolland, som er vores regions grønne energiø, fortsætter han.

Gate 21 har sammen med Hovedstadens Forsyningsselskab (HOFOR) og Seas-NVE indgået et samarbejde med Lolland Kommune, der er helt fremme i førerfeltet, når det kommer til produktion af vedvarende energi.

Sæt den overskydende energi fri

På Lolland producerer de de otte gange så meget vedvarende energi, som de selv kan bruge, hvis man regner havvindmøllerne med. Derfor leder samarbejdet efter nye måder at udnytte energien på.

- Vi har faktisk nået vores grænse i kapacitet. Derfor er det interessant at kigge på, hvordan vi bruger den energi, vi producerer, direkte i vores systemer, hvis vi kan. Og derfor har vi indgået det samarbejde, hvor vi er en slags testlaboratorium, fortæller Lolland Kommunes borgmester Holger Schou Rasmussen (S).

Og alt imens at Lolland producerer energi til københavnerne og derved skaber arbejdspladser til opsætning og vedligehold af vindmøllerne, og samtidig byder sig til som fødevareleverandør, drømmer HOFOR store drømme om samarbejdet med Lolland.

Ren Energi Lolland, som samarbejdet formelt hedder, arbejder derfor på at få klima- og energiministerens godkendelse som 'regulativ frizone', fortæller Leo Larsen, der er bestyrelsesformand i HOFOR. En sådan zone kan sammenlignes med det, vi i dag kender som frikommuner på skole- eller socialområdet.

Som regulativ klimafrizone ville man på Lolland kunne afprøve forskellige måder at udnytte den energien, uden at gamle regler og afgifter spænder ben.

- Jeg tænker på at udnytte overskudsvindenergi til brintproduktion og lave electrofuels af brint og biogas. Brændstof, som flyselskaberne kan aftage, når det engang bliver økonomisk fornuftigt og dermed gøre luftfartsindustrien grøn. Man kan gøre det samme med tog og biler.

Adspurgt, om København kan være en klimamæssig succes uden sit opland, er Leo Larsen helt enig med både Holger Schou Rasmussen og Poul Erik Lauridsen.

- Nej. Der er en gensidig afhængighed. Og den afhængighed skal man bare se i øjenene og udnytte, siger bestyrelsesformanden.

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt