dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Klinik for selvmordstruede børn måske reddet

Klinik for Selvmordstruede Børn og Unge i Vordingborg overlever sandsynligvis
KORT NYT
25. AUG 2009 11.38

VORDINGBORG: Region Sjælland har i et år kørt et forsøg med Klinik for Selvmordstruede Børn og Unge i Vordingborg, som fungerer som et bindeled mellem sundhedsvæsen og tre kommuner, skriver DR Sjælland.

Forsøget har kørt under satspuljemidlerne, og da Regionen i denne omgang kun fik tildelt et mindre beløb fra Sundhedsministeriet, valgte embedsmændene at prioritere pengene til et projekt for voksne selvmordstruede, siger chef for Psykiatriledelsen i Region Sjælland, Michael Werchmeister, til DR Sjælland.

En beslutning der betyder, at klinikken skal lukke med udgangen af august.

Politikerne i Regionen har ikke været orienteret om denne beslutning, men da DR Sjælland henvender sig til medlem af psykiatriudvalget Nicolai Nicolaisen (soc.), får han straks rejst sagen på Regionsrådsmødet.

- Sådan en funktion skal fortsætte, den skal ikke være lukningstruet eller på usikre puljemidler, de skal ind i budgettet, siger Nicolai Nicolaisen, som nu får punktet med, når Regionsrådet skal 2. behandle budgettet i slutningen af september.

tj

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/klinik-for-selvmordstruede-boern-maaske-reddet

GDPR