Miljøminister Karen Ellemann (V) foreslår nu at hæve gebyrerne for at klage til Natur- og Miljøklagenævnet yderligere. Det skal nedbringe sagsbehandlingstiderne i nævnet.
Sidste efterår vakte det voldsom debat, da ministeren fik flertal for at hæve klagegebyret for virksomheder og organisationer til 3.000 kr. Nu vil hun stille forslag om at hæve gebyret for privatpersoner, ligesom gebyrerne fremover skal pristalsreguleres, skriver Altinget.
- Det handler ikke om, at man ikke må klage. Selvfølgelig må man det. Men det handler om at få fokuseret sagsbehandlingen, så nævnet bruger tiden på de klager, som har en reel betydning, siger Ellemann, som mener, at et gebyr øger seriøsiteten hos dem, der klager.
ka