
Borgerlige borgmestre taber millioner, efter at regeringen tirsdag måtte opgive at lande en aftale om en ny kommunal udligningsordning, skriver Jyllands-Posten.
Selv om der ikke blev indgået en aftale om et nyt udligningssystem, vil der allerede fra næste år blive udskrevet millionregninger. Eksempelvis mister Gentofte, Frederiksberg og Rudersdal hhv. 154 mio. kr., 100 mio. kr. og 34 mio. kr. ifølge regeringens konsekvensberegninger.
- Det er en grotesk situation. Folketinget beviser igen, at det ikke kan tage svære beslutninger, siger Rudersdals borgmester Jens Ive (V).
Også eksempelvis V-kommunerne Billund, Vejle og Ringkøbing-Skjern står til millionregninger, skriver Jyllands-Posten.
Den socialdemokratisk ledede Københavns Kommune står til at skulle af med 553 mio. kr. ekstra næste år, mens K-kommunen Gentofte står til et minus på 153 mio. kr., skriver TV2 Nyhederne. De to topper på tabslisten med Frederiksberg på tredjepladsen med et minus på 100 mio. kr.
De ændrede beløb skyldes, at Danmarks Statistik har revideret sine oplysninger om udlændinges uddannelsesniveau. Konsekvensen er, at kommuner med mange udlændinge skal have færre penge i udligning.
På minus-listen står foruden de nævnte også Ishøj, Greve, Høje-Taastrup, Glostrup, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Furesø, Rudersdal, Hørsholm, Allerød, Hillerød og Fredensborg på Sjælland, mens det i Jylland er Aarhus, Favrskov, Vejle, Vejen, Billund, Varde, Ringkøbing-Skjern, Herning og Ikast-Brande samt ø-kommunerne Samsø og Fanø.
På plus-listen topper Odense med 63 mio. kr.
mk
Se artikel hos TV2 Nyhederne med interaktivt kort med tallene for alle kommuner.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.