Guleroden til de lokale kan være for lille
Ny ordning skal kompensere lokale for opsætningen af vindmøller med grønne midler til kommunen. Lokalt ejerskab kan dog også være en effektiv løsning som på Hvide Sande Havn. 
Foto: Mads Dalegaard, Ritzau, Scanpix

Guleroden til de lokale kan være for lille

En ny ordning skal give grøn motivation til værtskommuner for vindmøller. Dermed skal de lokale få mere ud af en vindmølle i baghaven, men gevinsten kan vise sig at være for beskeden, vurderer ekspert.
26. JUN 2020 12.36

I den nye klimaaftale har aftaleparterne hævet den lokale grønne 'afgift', som vindmølleopstillere skal betale til kommune fra 88.000 kr. per MW til 125.000 kr. Dette beløb er øremærket til lokale, grønne projekter, som så skal komme de lokale til gode.

Men det beløb kan vise sig at være for småt, vurderer Karl Sperling, der er lektor i energiplanlægning fra Aalborg Universitet. 

- Det, der betyder noget, er, at man kan se en mening med projektet i lokalsamfundet. Man skal kunne se, at vindmøllerne eller solcellerne gør noget godt for lokalsamfundet, så hjælper det på den lokale accept og støtte. 

- I nogle tilfælde kan beløbet være nok til at få renoveret det lokale forsamlingshus, men jeg tvivler på, at det generelt vil være nok til virkelig at understøtte den lokale udvikling, siger Karl Sperling, som har forsket i, hvordan man bedst planlægger bæredygtige anlæg i forhold til at sikre lokal opbakning. Og hvordan kommunen eksempelvis kan få andel i projektet. 

Karl Sperling siger, at det er glædeligt, at man nu har sat beløbet op, men at man udfordringen med manglende lokalbestemmelse stadig er den samme. 

Lokalt ejerskab kan give lokal opbakning

Der er dog andre gode eksempler på, hvordan der kan opstå opbakning til opsætningen af vindmøller. Det kan være lokalt ejerskab, hvor der har været gode erfaringer på både Ærø og i Hvide Sande, fortæller Karl Sperling. 

I Hvide Sande driver en lokal fond tre 140 meter høje vindmøller Hvide Sande Nordhavn. Her betaler vindmøller husleje på havnen, som er kommunalt ejet, og lokale ejer aktier i vindmøllerne, der dermed er med til direkte at give tilbage til lokalsamfundet. Den lokale forankring medførte blandt andet, at der blot var en håndfuld indsigelser mod opsætningen af de tre vindmøller. 

På Bornholm er en lokal forening selv netop ved at undersøge muligheden for at opstille havvindmøller, som skal være lokalt- og folkeejet. Foreningen har for nyligt modtaget garantistillelse hos Energistyrelsen, hvorefter man nu kan gå videre med indledende undersøgelser for mulige vindmøller. 

- Der snakker vi ikke 125.000 kr., men et par hundredetusinde eller en million per vindmølle om året, som man kan dele ud. Det kan man, fordi man selv ejer vindmøllerne, siger Karl Sperling. 

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev