Godkendelse af Ørsteds Hornsea 3 er udskudt igen

De britiske myndigheder udskyder godkendelsen af Ørsteds Hornsea 3-projekt og Vattenfalls Norfolk Vanguard-projekt, der tilsammen har en kapacitet på 4,2 GW.
3. JUN 2020 13.24

Godkendelsen af Ørsteds store Hornsea 3-projekt er blevet udskudt til 1. juli, fremgår det af britiske National Infrastructure Planning

Det er langt fra første gang, at myndighederens endelige godkendelse er blevet udskudt. Deadline var længe d. 31. december 2019, men i løbet af efteråret blev denne udskudt til 31. marts på grund af en række høringssvar. 

Denne deadline blev så igen rykket, denne gang på grund af coronakrisens omfattende konsekvenser, hvorefter deadline for godkendelsen blev rykket frem til d. 1 juni. Nu er deadlinen dog blevet rykket nok engang, hvor den nu er d. 1. juli. 

Forsinkelserne rammer ikke kun Ørsteds Hornsea 3-projekt, men også Vattenfalls Norfolk Vanguard har fået udsat deres godkendelser fra juni til juli. 

Det britiske departement Business, Energy and Industrial Strategy (BEIS) har ikke givet en forklaring for, hvorfor godkendelse endnu engang er blevet skubbet, skriver Windpower Monthly

De to projekter har en samlet kapacitet på 4,2 GW fordelt på 2,4 GW ved Hornsea 3 og 1,8 GW ved Norfolk Vanguard. 

RenewableUK's direktør Hugh McNeal kritiserer myndigheder for at efterlade projekterne i et limbo, ligesom forsinkelsen mødes med ærgelse hos Ørsted. 

- Vi er selvfølgelig skuffet over ikke at få en afgørelse på vores ansøgning for Hornsea 3-projektet. Vi er dog fortsat fortrøstningsfulde for at Hornsea 3 kan lade sig gøre, og at projektet kan spille en vigtig rolle i at hjælpe Storbritannien til at nå sine bindende klima-mål, udtaler en talsperson fra Ørsted til Windpower Monthly.  

esl

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt