FURESØ: En enig kommunalbestyrelse står bag en ny to-årig budgetaftale, den fjerde i træk. Denne med "en mere grundlæggende justering af udgiftsniveauet på alle forvaltningsområder". Der er også en lille skattestigning på 0,08 procentpoint.
Den grundlæggende justering er af den slags, der "vil betyde serviceforringelser og (...) nedskæringer og afskedigelser i den kommunale organisation", hedder det i aftaleteksten. Foruden generelle effektiviseringer og reduktion af serviceniveau peges der blandt andet på "regelforenkling og reduktion i ledelseslag, administrative opgaver, interne møder og kommunikation".
Også dagtilbud og fritidsordninger må holde for med to lukkeuger i sommerferien og 150 kr. oven i forældrebetalingen til fritidsordningerne. Det giver henholdsvis 2 mio. kr. og 4 mio. kr. årligt i budgetåret 2023 og hvert af overslagsårene.
Partierne bag budgetaftalen er Socialdemokratiet, De Konservative, Venstre, De Radikale, Enhedslisten og SF. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt på kommunalbestyrelsesmøde 13. oktober.
Se budgetaftalen og tilhørende talmateriale.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.