For første gang i fem år falder dansk energiforbrug
Der bliver spildt mindre energi, når der udvindes vindkraft i stedet for kul. Og den voksende andel af vindkraft er en af årsagerne til, at energiforbruget i Danmark skrumpede i 2019.
Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix

For første gang i fem år falder dansk energiforbrug

Et skift mod mere effektive energikilder, hvor mindre bliver spildt, står bag fald i energiforbrug.
16. JUN 2020 9.20

For første gang siden 2014 faldt det danske energiforbrug i 2019. Det viser det årlige energiregnskab fra Danmarks Statistik. Her opgøres, hvor meget energi de danske husholdninger og virksomheder har brugt.

Og det er særligt de danske husholdninger, der bruger mindre energi. På landsplan er energiforbruget faldet med 1,3 pct. Det dækker over, at de danske virksomheder har brugt 0,8 pct. mindre energi, mens husholdningernes energiforbrug falder med tre procent.

Det er ikke en ny tendens, at det er husholdningerne, der går forrest med energibesparelserne. Kigger man på de sidste tre år, har husholdningerne reduceres deres energiforbrug med 11,3 pct.. Samtidig har virksomhederne reduceret deres energiforbrug med 2,5 pct.

Ifølge Danmarks Statistik er en del af forklaringen på, at der bruges mindre energi, at energien udvindes fra mere effektive kilder.

- En af forklaringerne på faldet i energiforbruget er en stigning i vindkraft fra 50 petajoule i 2018 til 58 petajoule i 2019, skriver Danmarks Statistik i sin analyse.

- Samtidig faldt forbruget af kul fra 67 petajoule til 40 petajoule. Når vindkraft erstatter kul eller andre brændsler i produktionen af el, reduceres det samlede energiforbrug, fordi man undgår en del af det energitab, der er i kraftværkerne.

Selv om energiforbruget falder, vokser den del, der kommer fra vedvarende energikilder stadig. I 2019 var forbruget af vedvarende energi på det højeste niveau nogensinde med 261 petajoule, der er mål for energi i store mængder.

Energiregnskabet er ifølge erhvervsorganisationen Dansk Industri en god nyhed. Selv om det ikke fremgår, hvorvidt udledningen er faldet, viser regnskabet ifølge branchedirektør Troels Ranis, at det ikke en modsætning med økonomisk vækst og grøn omstilling.

- Danmark er på mange fronter et grønt foregangsland. De nye tal viser, at økonomisk vækst og grøn omstilling kan gå hånd i hånd, siger Troels Ranis.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt