dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger

FH og arbejdsgivere enige om bud på ændret barselsorlov

KORT NYT14. SEP 2021 7.02

En aftale mellem Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, og Dansk Arbejdsgiverforening om en ny model for barselsorlov, der stiller forældrene mere lige end i dag, får positiv modtagelse af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Aftalen mellem de to førende organisationer på arbejdsmarkedet er et vigtigt indspil til de politiske forhandlinger om barselsorlov, der skal finde sted i efteråret.

De to organisationer har givet håndslag på en model, der øremærker 11 ugers barselsorlov efter fødslen til hver af forældrene. Resten af barselsorloven vil så kunne deles, som det passer forældreparret. Det indebærer, at hvis faren ikke bruger sine 11 uger, så overgår de ikke til moren, men bortfalder.

Beskæftigelsesministeren kalder det "en model med mange gode takter i". Der mangler dog fortsat en officiel melding til Folketinget fra et nedsat implementeringsudvalg, der skal se på, hvordan ny EU-lovgivning om barselsorlov kan implementeres, men Peter Hummelgaard håber, "at udvalget som helhed også vil tage positivt imod aftalen".

Ritzau