
I alt fem kommuner har fået midler fra Socialstyrelsen i forbindelse med "Projekt overgang til voksenlivet for unge med handicap". De fem kommuner er ud over Jammerbugt, som tidligere omtalt i DK Nyt, også Haderslev, Ringsted, Middelfart og Slagelse, oplyser Socialstyrelsen. Projektperioden løber til udgangen af 2024 med i alt 10,6 mio. kr. til den kommunale ansøgningspulje.
Hvor Jammerbugt bl.a. vil fokusere på tværfaglighed og bedre koordinering i forhold til arbejdet med de 15 til 18 årige, vil Slagelse Kommune med bevilgede lidt over 1,5 mio. kr. indgå i samarbejdet om en ny model, der skal give unge med handicap mere indflydelse og bedre dialog om bl.a. ønsker til støtte og uddannelse.
Projekt ’’Den unges fremtid – den unges stemme’’ i Slagelse starter den 1. marts og løber frem til den 31. december 2024. Målgruppen for projektet er unge mennesker med indgribende og varig nedsat funktionsevne.
- Vi ved, at der er et behov for og ønske om mere indflydelse og bedre kommunikation, og det tager vi seriøst i udvalget, siger formand for socialudvalget Sofie Janning (S).
For nogle af puljemidlerne er der i Slagelse ansat en projektleder, der skal sikre sammenhæng i projektet på tværs af Center for Børn og Unge og Center for Handicap og Psykiatri. Herudover har Socialstyrelsen også givet midler til en tværgående temadag for medarbejderne i de to centre i kommunen, så der kan sikres fælles viden, udbredelse af ny metode og bedre samarbejde på tværs.
Inspirationsmateriale til kommunerne generelt i forhold til at sikre en god overgang til voksenlivet for unge med handicap ses her.
De tildelte projekter i de fem kommuner er
- Haderslev: ”Bedre overgang til voksenlivet for unge med handicap i Haderslev Kommune” – ca. 1,5 mio. kr.
- Jammerbugt: ” Bedre overgang til voksenlivet for unge med handicap” – ca. 2,4 mio. kr.
- Middelfart: ”Sammen om overgang” – ca. 1,7 mio. kr.
- Ringsted: ”Bedre overgang til voksenlivet for unge med handicap og deres familier” – ca. 1,4 mio. kr.
- Slagelse: "Den unges fremtid - den unges stemme" – ca. 1,5 mio. kr.
Kilde: Socialstyrelsen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.